Det gamle sindsygehospital

I 111 år var området ved Teglgårdsparken rammen om psykiatrisk behandling, nu er det en levende bydel i Middelfart.

Det gamle sindssygehospital i Middelfart ligger i Teglgårdsparken, som er et historisk område, der oprindeligt blev opført som ’Sindssygeanstalten ved Middelfart’ i perioden 1884-88.

Anlægget, som er designet af bygningsinspektør Vilhelm Valdemar Pedersen, er kendt for sin strenge symmetri og italienske renæssancestil.

Området var selvforsynende med eget gas- og vandværk og omfattede 21 bygninger, herunder administration, kirkesal og patientbygninger. Hospitalet var i funktion i årene 1888-1999, og har påvirket livet i Middelfart i mere end et århundrede.

I dag er Teglgårdsparken en levende bydel med moderne erhvervsvirksomheder, boliger og uddannelsesinstitutioner.

Det kommende MIND Psykiatrisk Museum i en af de tidligere patientbygninger vil fra 2026 tilbyde besøgende en fascinerende indsigt i psykiatriens og institutionens historie med et særligt fokus på Mental Sundhed.

 

Læs mere på middelfart-museum.dk

Kulturkanon kortudsnit
Find stedet på

Oversigtskortet