I yngre stenalder nåede flintsmedene et meget højt teknisk niveau. Hindsgavldolken blev fundet omkring 1867 på øen Fænø i Lillebælt. Øen hørte dengang til godset Hindsgavl, deraf dolkens navn. Dolktypen kaldes for en ”fiskehaledolk” på grund af dolkens fiskehaleformede fæste. Fladehuggede dolke markerer begyndelsen til slutningen af stenalderen, og netop dolkene er grunden til, at perioden fra 2400-1800 f.Kr. kaldes dolktid.
Det er en meget smuk pyntedolk, som i sin egenskab af danefæ nu befinder sig på Nationalmuseet.
Dolken er et af motiverne på den nuværende hundredkroneseddel.
Foto: CC BY-SA, Roberto Fortuna & Kira Ursem, Nationalmuseet.
