Allerede den første sommer lokkede den allerførste kiosk med kolde sodavand og store gammeldags vafler, og stedet blev hurtigt et uundværligt indslag på turen mellem landsdelene. I de travle efterkrigsår voksede trafikken eksplosivt – fra 1,4 mio. biler i 1955 til 3 mio. i 1960 – og på store feriedage kunne køerne blive op til 30 km på begge sider af broen. Et stop ved isboderne gjorde ventetiden mere menneskelig og var for mange familier højdepunktet på rejsen.
Dermed har isboderne udviklet sig fra praktisk servicestation til levende kulturarv: Jyder på vej mod Sjælland og sjællændere på vej mod vest har i generationer gjort holdt her for at dele en dryppende isvaffel med guf, mens Lillebælt glimtede i baggrunden. I dag er de farverige boder – sammen med broens stålgitter – blevet et uofficielt vartegn for Middelfart: en duft af nybagte vafler, der minder rejsende om, at Fyn binder Danmark sammen.
