Marsvinestenen på Svinø

Svinø i Gamborg Fjord var et af de historiske landingssteder for marsvin, dengang marsvinejagten var en vigtig del af livet i Middelfart.

Marsvinejagten fungerede på den måde, at marsvinene blev jagtet ind i Gamborg Fjord og dér tvunget ind på lavt vand ved Svinø, hvor jægerne ved hjælp af et langt garn omringede dyrene og trak dem ind mod strandbredden, hvor de blev slået ihjel.

Marsvinestenen på Svinø er en mindesten, som blev afsløret i 1973, og som bærer inskriptionen ’Marsvinsjagten i Gamborg til minde 1972’.

Svinø ligger i Gamborg Fjord og er forbundet til Fyn via to dæmninger, her findes mindestenen og en informationstavle. Mindestenen er med til at sikre, at historien om og betydningen af marsvinejagten ikke går i glemmebogen.

Er man interesseret i historien om marsvinejagten, bør man besøge Henner Friisers hus, hvor netop den historie har fået plads til at brede sig. Udstillingen er især rettet mod børn, der kan undersøge marsvindukker i naturlig størrelse, lære om marsvinets biologi i tegninger eller prøve lykken som marsvinjægere i et nyt interaktivt spil. 

 

Læs mere om jagten på marsvin på naturparklillebaelt.dk

Læs mere om Henner Friisers hus på middelfart-museum.dk

Kulturkanon kortudsnit
Find stedet på

Oversigtskortet