Det middelalderlige gadenet udgår fra krydset ved Sankt Nicolai Kirke, hvor Algade møder de ældre stræder Gl. Vestergade og Smedegade. Her, hvor byens første købstadsprivilegier blev udstedt i 1496, finder man stadig sporene af Middelfarts rolle som travlt overgangssted for handel og rejsende. Færgeforbindelsen over Lillebælt og strømtolden, som blev opkrævet indtil 1655, satte i århundreder sit præg på gadelivet.
Går man gennem kvarteret i de tidlige morgentimer, kan man næsten fornemme de travle færgemænd og handlende, som i århundreder satte præg på byen, da overfarten over Lillebælt gjorde Middelfart til et summende knudepunkt. I dag mødes man af hyggelige caféer, små butikker og lokale beboere, der værner om kvarterets ro og charme.
Her i den gamle bydel ligger mange arkitektoniske og kulturhistoriske bygninger, bl.a. Sankt Nicolai Kirke, opført i 1200-tallet og viet til søfarernes helgen, Sankt Nikolaus, samt Henner Friisers Hus, som med sin opførsel i ca. 1575-1600 er byens ældste hus. Engang fungerede huset som kro for de rejsende, der kom med færgerne over Lillebælt, og fra 1705 havde det status som kongeligt privilegeret gæstgiveri. Huset bærer navn efter den sagnomspundne Henner Friiser, kendt fra B.S. Ingemanns roman Erik Menveds barndom fra 1828.I dag er den fredede bindingsværksbygning en del af Middelfart Museum og rummer en udstilling om byens og egnens historie samt historien om marsvinsjægerne. Her kan man få indblik i fortiden hvilket gør Henner Friisers hus til et oplagt udgangspunkt for en opdagelsesrejse i den gamle bydel.
