Røjle Klint

Der er en fantastisk udsigt fra klinten, der også gemmer på en unik geologi og spændende fossiler.

Røjle Klint er beliggende øst for Strib. Klinten rejser sig 45 m over Lillebælt, og den er kendt for sin unikke geologi, der viser spor fra de tre istider Elster-, Saale- og Weichsel-istiden.

Klinten består af moræneler og smeltevandssand, og der er chance for at finde fossiler som hajtænder og hvalknogler på stranden fra de jævnlige skred mod kysten.

Området er fredet, og fra udsigtspunktet i 37 meters højde er der mulighed for en pause ved borde og bænke.

Dele af klinten ejes af Skov- og Naturstyrelsen, mens resten er privatejet. Klinten har været fredet siden 1939, og man må færdes på stier, langs stranden og i Kasmose Skov.

 

Læs mere på visitmiddelfart.dk

Kulturkanon kortudsnit
Find stedet på

Oversigtskortet