Staurbyskov er en 124 hektar stor folkeskov, som blev erhvervet af Middelfart Kommune i 2016, og som tilbyder en bred vifte af friluftsfaciliteter samt natur- og kulturoplevelser.
Staurbyskov er både historisk og kulturelt interessant, samtidig med at den med sin lette adgang, legeplads og picnicområder er skoven et oplagt sted for både motion, familieture og stille pauser i grønne omgivelser..
Her findes bl.a. mountainbike-faciliteter, shelterplads, audiowalks, hundeskov, discgolfbane, seks fredede gravhøje, familieplads og meget mere.
Familiepladsen er skovens centrale mødested, hvor der er fokus på leg, læring og fællesskaber. Pladsen danner ramme om en naturlegeplads, bålhytter, spise- og læringsrum samt en tribune.

