Et laug af marsvinsjægere jagede i århundreder verdens mindste hval, der sikrede jægerne indtægter fra kød, tran og skind.
Med en af verdens tætteste bestande af marsvin, er det også i dag en vigtig naturmarkør for området, ligesom det også stadig er en indtægtskilde, når turbådene sejler turister og lokale på hvalsafari på Lillebælt.
Er man interesseret i historien om marsvinejagten, bør man besøge Henner Friisers hus, hvor netop den historie har fået plads til at brede sig. Udstillingen er især rettet mod børn, der kan undersøge marsvindukker i naturlig størrelse, lære om marsvinets biologi i tegninger eller prøve lykken som marsvinjægere i et nyt interaktivt spil.
